Svømning
Jeg har været svømmetræner i cirka 30 år, så jeg kan hjælpe dig med al svømmeteknik, uanset om du er motionist, triatlet eller elitesvømmer.
Mange motionister (og selvfølgelig triatleter) ønsker at lære crawl eller at forbedre deres teknik i denne stilart, men der er jo også butterfly, rygcrawl og brystsvømning og hvad med vendinger eller startspring?.
I alle stilarter forsøger jeg at gøre det enkelt ud fra 5 punkter:
-
Vejrtrækning
-
Armtag
-
Benspark
-
Krop (stilling og bevægelser)
-
Rytme
Det hele skal spille sammen for at fungere godt, da kroppen jo fungerer som en enhed (og det er ikke en prioriteret rækkefølge).
Vendinger og startspring er primært for dig, der træner i bassin og gerne vil kunne "det hele". For en konkurrencesvømmer er det meget vigtigt, at kunne eksekvere start og vendinger effektivt.
Jeg optager video af din svømning, både over og under vand, så du selv kan se, hvad der skal forbedres. Jeg foretrækker at udvælge 1-2 detaljer og tale om dem, så jeg er sikker på at du forstår, hvad, du skal gøre og hvordan, du kan øve det.
Hvis du har brug for hjælp til træning, så klarer vi også det.
Min pris er 600 pr. time + transport.
Hvis du ønsker længere forløb (6+ timer) falder timeprisen lidt.
