Begynderløb

Som begynder tænker jeg på dig, der aldrig har løbet før, men gerne vil starte. Det kan også være dig, der har prøvet at komme i gang en eller flere gange, men efter nogle uger ... "løb det ud i sandet".

Som begynder tænker du måske:

  • Det er for hårdt og det gør ondt

  • Jeg er for langsom

  • Jeg vejer for meget

  • Det er kedeligt

  • Jeg bliver så forfærdelig forpustet

  • Jeg kan ikke engang løbe 2 kilometer

  • Jeg er for gammel til at begynde

  • osv ...

Jeg vil hjælpe dig med at komme godt i gang (eller rettere: I LØB). Ring eller skriv for at komme godt på vej.

Vi starter med en samtale (telefon eller personligt møde). Her taler vi om din status og dine ønsker for din fremtidige gode vane.

Vi mødes hver fjortende dag og de øvrige uger har vi kontakt pr mail og/eller telefon. Jeg vil med andre ord gøre mit for, at du bliver holdt til ilden!

Vi tager det trin for trin og justerer planen i takt med dine fremskridt.

Teknik, sko og andet udstyr, puls mm. taler vi om hen ad vejen.

Det tager mindst 3 måneder, at skabe en ny, god vane, så mit tilbud er derfor et forløb af den varighed. Prisen er 1800,- for hele perioden.

Hvis du ønsker en måned ad gangen, er prisen 600,-, dog kun med et personligt møde.

Husk fire ting som begynder:

  1. Det er aldrig for sent - alder er ingen hindring

  2. Begynderens tempo er ofte kun en lille smule hurtigere end gang - og somme tider er det nødvendigt at gå lidt for at få pusten igen.

  3. Start hellere i dag end i morgen

  4. Det dyre udstyr kan vente til du har fået løb ind under huden og er sikker på, at du fortsætter.